En ny, super spændende trend er ved at brede sig primært i USA.
Kort fortalt handler det om at brudepar'et booker bryllupsfotografen en ekstra gang til en såkaldt Trash the Dress ("smadr kjolen") session et stykke tid efter bryllupet.
Mange indser at når brude-kjolen har været på den ene gang så hænges den ind i et skab og bliver aldrig brugt igen. Skulle det uheldige ske at man bliver skilt og skal giftes igen køber de fleste nyt tøj alligevel. Flere og flere ønsker derfor at få nogle sjove, flotte og ikke mindst anderledes billeder i deres bryllupstøj.
Der findes også mildere variationer som f.eks. Wash the Dress ("vask kjolen") hvor kjolen ikke ligefrem smadres, men blot får en tur i en sø, svømmehal eller lignende. Ved de fleste Wash-the-dress session vil tøjet efter grundig vask og pleje være uskadt, men grundlæggende handler det om at turde risikere mindre "skrammer" på tøjet.
Pigen på billederne i denne Trash/Wash the dress serie er Juli Pedersen.
Er du/I interesserede i en trash-the-dress session så er I meget velkomne til at kontakte mig uanset om jeg har eller ikke har fotograferet jeres bryllup. Et krav er selvfølgelig at du/I er friske og engagerede for at lave nogle fede billeder!












